Sidder på arbejdet, er total træt. Kommer alt for sent i seng for tiden.

Igår var vi ude og gå en tur ved stranden og så senere tog vi med nogle venner ud til Luna Park, et lille tivoli der ligger i udkanten af byen. Vi prøvede pariserhjulet og en karussel der hedder “gondolen” den så rigtig fredelig ud, så den tænkte vi at vi sagtens kunne prøve. Vidste så bare ikke hvor højt den egentlig kom op, så vi fik da et ordentlig sug i maven hahaha.

Nu er der ikke længe til jeg skal til Danmark, glæder mig rigtig meget selvom det bliver meget presset med tiden… Det bliver sjovt at opleve den danske sommer igen, jeg kommer garanteret til at fryse nu jeg er blevet vant til varmen hernede.

Tur til Danmark

Nu skal jeg snart til Danmark igen, da jeg snart har været her i 3 mdr igen, det vil sige jeg faktisk har været her i et halvt år snart.

Jeg har bedt om at få en dag i Danmark på min fridag, det håber jeg virkelig kan lade sig gøre.
Det kunne være rigtig dejligt at se familien igen, og gøre det lidt nemmere med transporten.

Men nu venter jeg lige svar fra min chef, håber håber håber 🙂

Overarbejde og en forfærdelig nat

Igår havde vi som sædvanlig en rigtig travl dag, og vi var kun 4 på arbejde (med dem i Danmark)
så det var umuligt at nå alle gæster i telefonen. Der var flere rigtig lange forsinkelser,
så det endte med at vi var nødt til at blive længere fordi der skulle ringes ud til alle gæster og i
nformeres om nye flytider mm.
Da vi endelig havde fri var jeg helt færdig….
Tog ud til min kæreste, og fik det så rigtig dårligt.
Lå med mavekramper hele natten og kastede op, det var vidst på grund af aircontion og kulde,
det var ikke ret sjovt men heldigvis har jeg en sød kæreste der passer på mig 🙂
Og det nåede lige at gå over så jeg kunne komme på arbejde, jubii 😛

Er næsten lige kommet hjem fra arbejde, der er som sædvanlig travlt og der er næsten ingen rejser tilbage 😛
Vi var ude og fejre min kærestes vens kæreste (som også er dansker) igår aftes så jeg fik ikke sovet særlig meget, og jeg vågnede tilfældigt i morges 5 min. inden jeg skulle op, og min tlf var gået ud!
Så det var meget heldigt, så måtte jeg tage en taxa hjem for at skifte til “anstændigt” arbejdstøj og så tage på kontoret til en ny travl dag….

Nu skal jeg snart til Danmark igen, inden starten af august, enten for at få lavet visum eller også bare for at airguide (frem og tilbage samme dag) det kommer lidt an på de nye regler med visum. Men hvis jeg skal gætte så ender det med jeg skal airguide dagen før mit pas udløber…. Orker det bare ikke, kun hvis jeg kan få det lavet sådan at jeg kan bruge min fridag i danmark selvfølgelig 🙂 Det må jeg finde ud af om jeg kan.

Det er virkelig bare blevet varmt hernede, sådan rigtig ulækkert fugtigt varmt. Godt der er aircondition på kontoret! Min herhjemme virker ikke 🙁

Nu vil jeg lige sove lidt og så mødes med kæresten lidt senere 🙂

Tilbage til hverdagen…

Så er højsæsonen for alvor igang, der er rigtig travlt og det vil der være den næste måneds tid.
Der er kø på telefonen hele tiden og man får næsten ikke tid til at trække vejret imellem opkaldene.
Den anden dag lavede jeg 23 bookinger, og det er altså en hel del i forhold til normalt.

Har fået købt mig en dvd så jeg ikke er nødt til at se tyrkisk tv hele tiden 🙂 Og så har jeg fundet en butik tæt på mig hvor man kan få billige film.

Synes det er lidt kedeligt at komme tilbage til hverdagen nu hvor familien ikke er her mere 🙁
Men der er ikke så længe til jeg ser dem igen, heldigivs.

Her er nogle billeder fra de sidste uger: