Lejligheden er fundet!

Falafler med fladbrød og hummus

Jeg lavede falafel igår, det gik lidt galt i første omgang men da det endelig lykkedes blev de rigtig gode. Bare sørg for at komme lidt mel i dejen, så fungerer det 🙂

Falafel:

1 1/2 dåse kikærter, 3 fed hvidløg, 1/2 løg, en håndfuld persille, spidskommen, salt, olivenolie, 1 spsk. citronsaft.

Det hele blendes til en ensartet masse, det er en god ide at komme lidt mel i hvis dejen er for våd. Falaflerne skal også lige vendes i lidt mel inden de kommer på en brandvarm pande med olivenolie.

Fladbrød:

Mel, vand, gær, salt, sukker.

Gær opløses i vand, der kommes salt, sukker og mel i til dejen er fast. Dejen skal hæve i 45 min, derefter former man små boller som rulles fladt ud. Brødene bages på en brandvarm og tør pande i ca. 1 min på hver side.

Hummus:

ca. 1/2 dåse kikærter, 2 fed hvidløg, 1 tsk. citronsaft, lidt chili og spidskommen, en masse olivenolie.

Det hele blendes grundigt til det har fået den konsistens du vil have, kom olivenolie i for at gøre den mere flydende.

 

2

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Lejligheden er fundet!