Historien om os :)

Her kommer lige historien om hvordan mig og min kæreste mødte hinanden og blev kærester:

Jeg fik job her i Alanya, og kom herned i februar måned sidste år.
Jeg skulle bo på hotel i det første stykke tid, og her arbejdede Mehmet.
Jeg mødte ham første gang da jeg om aftenen spiste i restauranten, jeg kan huske jeg tænkte “han ser da meget sød ud” men at jeg ikke ville noget overhovedet, da jeg kun havde planer om at koncentrere mig om arbejdet det første stykke tid. Derudover stolede jeg slet ikke på den slags fyre, altså fyre der arbejder i turistbyer som f.eks tjener fordi jeg har hørt så mange negative historier.

Om aftenen efter arbejde sidder jeg tit i restauranten og skriver på min blog, facebook osv. og han kommer over og snakker ind imellem. Det ender med at han spørger mig om jeg vil med i byen den næste weekend, hvor jeg ikke giver et konkret svar fordi jeg ikke helt var sikker.
Det endte med at jeg tog med nogle guider i byen istedet, og han fortæller mig så dagen efter at han så mig i byen men jeg nåede at smutte inden han kunne komme over og sige hej.

Efterfølgende spørger ham mig om jeg vil med ud at spise mm. hvor jeg hverken svarer ja eller nej, fordi jeg ikke helt ved hvad jeg vil. En aften er jeg på vej hjem fra arbejde hvor det regner og jeg gider ikke tage bussen fordi jeg så skal vente i alt for lang tid. Mehmet kommer kørende på sin scooter, og tilbyder at køre mig hjem. Jeg siger ja, fordi jeg ikke gider gå i regnen, men jeg tænker at nu tror han sikkert jeg vil noget med ham. Jeg fortæller om det på arbejdet hvor de siger jeg er nødt til at afvise ham totalt ellers vil han blive ved, fordi sådan er tyrkere 🙂

Så næste dag da han igen spørger mig om jeg vil ud med ham, siger jeg direkte at jeg ikke har lyst. Han bliver lidt mut, men går så. Jeg havde det egentlig lidt underligt med det, da jeg jo egentlig ikke var sikker på om det var det jeg ville…

Et par dage senere, bliver hele kontoret inviteret til bryllup hos en kollega.
Vi tager derhen, og jeg kigger lidt rundt for det kunne jo være at Mehmet også ville være med.
Jeg får øje på ham, men han kommer ikke hen og siger hej eller kigger på mig på noget tidspunkt til brylluppet. Jeg regner med at han er fornærmet over jeg ikke ville ud med ham 🙂

Efter brylluppet tager vi i byen, og her står vi allesammen ved samme bord (guider, callcenter og personalet fra hotellet) Efter lang tid, kommer han endelig over og hilser, og spørger hvorfor jeg ikke har sagt hej til ham (!) Vi snakker lidt, og bagefter kører han mig og en anden kollega hjem.

Så en aften hvor jeg har siddet i restauranten og derefter er gået ind på mit hotelværelse, skriver han til mig over facebook. Han spørger om vi skal gå en tur og snakke.
Jeg siger ja, og så går det stille og roligt herfra og vi bliver kærester 🙂

Efter det er der selvfølgelig sket en hel masse, både gode og dårlige ting.
Det bedste var da vi blev forlovede, han havde sagt til mig at han ville få en til at komme og gøre lejligheden rent og han derfor skulle bruge nøglen. Jeg tænkte det var lidt underligt og om han synes jeg var dårlig til at gøre rent! 🙂 Jeg havde sent fri den aften, og da jeg kom hjem var han i lejligheden.

Da han åbnede døren var der næsten helt mørkt og han havde fint tøj på. Han havde lagt stearinlys og rosenblade rundt i hele lejligheden, og et hjerte på sengen med “i love you” skrevet med rosenblade.
Her lå 2 æsker med ringe i.

Det første jeg sagde var at jeg ikke kunne sige det til min familie! Og jeg spurgte om han mente vi skulle giftes næsten med det samme eller hvordan. Haha.

Bagefter drak vi champagne, og tog op til bjerget og spiste middag.