Vinderen af Zenz Organic Hair

Kulturelle forskelligheder i Tyrkiet

Efter jeg har boet i Tyrkiet i mere end 2 år, er der specielt en ting jeg har lært, og det er hvor forskellige tyrkere er, og hvordan de hver især går op i deres tro.

Her findes alt fra burkaklædte kvinder til piger med lårkort, stilletter og langt løst hår. Og begge dele er lige acceptabelt i Tyrkiet, eller ihvertfald i Alanya og større byer.

Jeg må indrømme at jeg godt selv kan få nogle fordomme når jeg ser en kvinde med tørklæde og regnfrakke på gaden, ikke så meget noget negativt, men jeg forestiller mig at hun tænker mindre pæne ting om mig fordi jeg ikke er tyrker og ikke bærer tørklæde som hende selv.

Men så er det at jeg kigger rundt og ser alle mulige forskellige typer, og både de meget troende og de mindre troende, færdes fint sammen og det virker umiddelbart ikke som om der er nogen forskel på dem.

Jeg oplevede noget meget sødt i bussen den anden dag, jeg sad bagerst i bussen og kunne se 2 tyrkiske damer med tørklæde, og 1 mand med sin lille søn. Overfor dem sad 2 turister, et ældre ægtepar. Ægteparret bad de 2 damer om at hjælpe dem med at tage et billede af dem, hvilket de gladeligt hjalp med. Og derefter fik de også et billede af de 2 tyrkiske damer. Så hev damerne pludselig også et kamera op af tasken, og ville også have et billede af de 2 turister 🙂 Da tyrkerne skulle af bussen, vinkede det ældre par til dem og de vinkede glad tilbage.  Jeg synes bare det var så sødt, og gør virkelig at jeg ikke længere med det samme går ud fra at fordi nogen har en anden eller stærkere religion end en selv, så automatisk dømmer en fra starten.

Ellers er der også bare så mange forskellige “måder” at være troende på, der er dem der går i moské hver fredag, bærer tørklæde osv. og så er der dem der lever et liv som minder meget om det vi gør i Danmark. Derudover er der også flere slags religioner indenfor troen som kan være meget forskellige.

Så jeg har virkelig lært at man ikke kan generalisere hverken muslimer eller tyrkere 🙂

3

  • Burcu

    Super godt indlæg 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Præcis samme tanke har jeg også haft. Netop at de troende med tørklæde ikke brød sig om mig. Jeg krøb nærmest langs væggen, når jeg så dem. Ikke fordi jeg var “bange” for dem, men fordi jeg for alt i verden ikke ønskede, at de skulle føle sig tråd på ved min tilstedeværelse.
    Fuldstændig fjollet tanke for hvorfor skulle de dog det? 🙂

    Efterfølgende har jeg også lært, at alle tyrkere er varme glade mennesker, der accepterer alle omkring dem uanset farve, religion og påklædning. Jeg tror faktisk ikke, at “fordomme” eksisterer hos tyrkerne i samme grad som hos danskerne.

    Jeg bliver helt flov, hver gang jeg oplever en af mine fordomme manet til jorden, men jeg synes også, at det netop er disse “eye-openers”, der gør, at et dansk/tyrkisk forhold er så meget mere spændende og lærigt end et dansk forhold ville være.

    Og nu hvor jeg selv kender det tyrkiske folk så godt, bliver jeg såååå træt af, når mine danske venner og bekendte tror, at jeg skal gå med tørklæde og konvertere, fordi jeg har mødt en tyrkisk mand. Hvor er det bare trist, at vi danner en masse meninger og forventninger uden overhovedet at kende til landet og folket 🙁 -Men ja.. Det gjorde jeg jo også selv, inden jeg vidste bedre.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Vinderen af Zenz Organic Hair